En DIY-guide:

FRA MENNESKE TIL MUMIE

Ca. 3150 F.KR. - 200 E.KR.
Bronzealder

Her kommer en trin-for-trin-guide til mumificering a la oldtidens Egypten

– med lidt baggrundsinformation til sidst.

Tidsforbrug: Du skal afsætte 70 dage til opgaven. 35 til at tørre kroppen og 35 til at genopbygge den ved hjælp af salver og bandager. Det er dog kun hver fjerde dag, du skal gøre noget aktivt.

Materialer: Du skal bruge en række forskellige ting, du måske ikke lige har liggende derhjemme:

  • Natronsalt i rigelige mængder (flere hundrede kilo)

  • Balsameringsolier med bl.a. palmevin, røgelse og dammar (harpiks fra træer, der vokser i Sydøstasien)

  • Bandager (ca. 500 meter)

  • Metalkrog

  • Kister og kar til opbevaring af organer

  • Obsidian-kniv (særlig sten-art, der minder om glas)

  • 4 stk. kanopekrukker

  • Amuletter

  • Dødebog

  • Ansigtsmaske (altså ikke dén slags ansigtsmaske)

  • Diverse værktøj, fx hammer og økse

Klar? Forrådnelse af et menneske går stærkt – ikke mindst under Egyptens bagende sol. Så lad os gå i gang:

DAG 1-4: KLARGØRING

Liget vaskes grundigt, inden det smøres med en blanding af palmevin, forskellige olier og harpiks fra bl.a. cypres, cedertræ og røgelsestræ.

For at bevare kroppen bedst muligt fjernes de bløde organer startende med hjernen: Med hammer og mejsel brækkes næsebenet, således at metalkrogen kan føres gennem venstre næsebor. Metalkrogen drejes rundt et par gange for at ødelægge hjernehinden, hvorefter hjernemassen flyder ud gennem næsen. Denne hældes i et kar og bortskaffes.

En metalkrog som denne bruges til at fjerne hjernemassen.

De øvrige bløde organer fjernes ved nænsomt at lægge et fint snit i venstre side af maven, i bughulen – så lidt synligt som muligt. Følgende organer tages forsigtigt ud og lægges i en kiste med natronsalt, så de kan tørre ud: Lever, lunger, tarme og 'mave'. De bløde organer, der hører til maven, er milt, galdeblærer, bugspytkirtel, urinblærer og mavesæk.

Hjertet bevares i kroppen, da dette er hjemsted for tanker, følelser og personlighed, som skal bevares i efterlivet.

Kroppens bløde organer – her lungerne – lægges i natronsalt, som udtørrer dem.

Kroppen smøres endnu engang ind i en antibakteriel balsam, der forsegler og beskytter huden og holder den smidig. Denne gang bestående af cedertræsolie, enebærtræsolie, elemiolie, dyrefedt og opvarmet bivoks.

Hulrummet i kroppen fyldes med tekstilposer med natronsalt, som kan suge væsken.

Slutteligt dækkes hele kroppen med et lag linned og herpå natron i rigelige mængder.

Det var første dag! Lad nu liget hvile i fire dage.

DAG 4-35: UDTØRRING

Natronlaget fjernes, så det ikke bliver gennemvædet, ligesom tekstilposerne i bughulen tages ud.

Kroppen smøres igen ind i en blanding af dyrefedt, bivoks og antibakterielle olier, hvorefter poser med frisk, tørt natronsalt lægges i bughulen og kroppen igen dækkes med natron.

Denne procedure gentages hver fjerde dag.

DAG 36-68: GENOPBYGNING

På dag 36 er kroppen udtørret og ligner mest af alt en rosin.

Den tørre krop renses for rester af natron, og hulrummet fyldes med harpiks fra myrratræet og en bark fra et særligt træ i kanelslægten – eller alternativt med tekstiler. Hulrummet lukkes, og kroppen dækkes med salver og bandage.

Den blanding, der påsmøres kroppen, indeholder – ud over nåletræsolier – bitumen, som er et stof, vi kender fra asfalt. Dette forsegler bandagen. Til hovedet bruges en finere balsameringsolie, som ud over forskellige harpikser og bivoks også indeholder pistacieharpiks og dammar-harpiks – eksklusive ingredienser, som tjener samme forseglende formål som bitumen, men som er både velduftende og antibakteriel.

Moesgaard

I den følgende periode dækkes kroppen hver fjerde dag med et nyt lag salve og bandage. Imellem lagene lægges amuletter, eksempelvis:

  • Slangeamulet på fødderne for at beskytte mod slangebid.

  • Horus-øjet på skridtet for at sikre helbredelse og fornyelse.

  • Balsamørens to fingre på maven ved snittet i maven for at lukke balsameringsarret.

  • Hjerteamulet på hjertet for at give adgang til solens og Osiris' genfødsel.

  • Skarabæ-amulet på brystet med besværgelser indskrevet på undersiden som en sikkerhed for at slippe igennem hjertevejningen, der sikrer adgang til efterlivet.

DAG 68-70: RITUALER OG GRAVLÆGGELSE

Der er nu brugt ca. 500 meter bandager, og processen nærmer sig sin afslutning.

De udtørrede organer – leveren, lungerne, tarmene og maven – skal lægges i kanopekrukker, hvis låg prydes af hver af ansigterne af Horus' fire sønner, Imsety, Hapy, Duametef og Qebehsenuef.

Kanopekrukkerne placeres efterfølgende ved siden af mumien i gravkammeret.

Det sidste, der nu mangler, er ansigtsmasken, som placeres oven på hovedet. Med en adze – en lille økse – slås symbolsk (kun symbolsk!) hul til mund og øjne, således at sanserne bliver genåbnet.

Den afdøde kan nu hjælpe til med at opretholde verdens gang og alle kredsløbene og er blevet en livgivende forfader. Tillykke!

Mumificerings-FAQ

Hvorfor varer mumificeringen lige præcis 70 dage?

70 dage er den tid, Sirius – himlens klareste stjerne – var borte fra himlen. Egypterne kendte Sirius som gudinden Sopdet, og når hun kom tilbage fra underverdenen, faldt det sammen med, at den livgivende Nil oversvømmede agrene og bragte frugtbarhed med sig. Sopdet var altså tæt knyttet til nyt liv, og herfra kommer de 70 dage.

Hvor sikre er I på den ovenstående proces?

Der er usikkerheder forbundet med nogle af detaljerne i fremstillingen – bl.a. fordi de skriftlige kilder ikke dokumenterer de skridt, der var "selvfølgelige" i samtiden.

Var der kun én måde af mumificere på?

Nej. For det første ændrede og udviklede praksissen sig i løbet af de godt 3000 år, den oldegyptiske civilisation bestod. For det andet er ovenstående eksempel på en højtstående afdøds mumificering – en embedsmand fra samfundets top. Der var også mindre bekostelige mumificeringer, hvor der eksempelvis ikke indgik ingredienser, der stammede så langt væk som dammar-harpiksen fra Sydøstasien.